- Indblik
"Stigende driftsomkostninger og stadig strengere regler er store udfordringer for operatører af spildevandsanlæg, men bedre optimering af kemikaliedosering kan øge effektiviteten," fortæller Adeel Hassan, produktchef hos Watson-Marlow Fluid Technology Solutions.
Udbydere af spildevandsrensning har stået over for ekstremt udfordrende driftsbetingelser siden 2023, fordi myndigheder verden over skærper miljøreglerne for kemikalieanvendelse og bortskaffelse af spildevand. De er desuden under pres på grund af den hastige stigning i driftsomkostninger og kundeforventninger til bæredygtighed.
Her er seks faktorer, der er værd at tage højde for ved overvejelse af kemikaliedosering med henblik på at optimere effektiviteten af spildevandsbehandling in situ.
1. Opretholdelse af konkurrenceevnen
Lavere kemikalie- og driftsomkostninger er afgørende for at bevare konkurrenceevnen på et globalt marked og holde omkostningerne under kontrol. Når der desuden indregnes pres for at modernisere og øge kapaciteten, kan det være vanskeligt at vurdere, hvor der kan effektiviseres mest optimalt.
Energiforbrug er i fokus, i takt med at forsyningsvirksomheder bestræber sig på at nå mål for bæredygtighed og klimaneutralitet sideløbende med at holde styr på stigende omkostninger. Et klima under forandring og stigende pres fra befolkningen for at forsyningsselskaber reducerer spild, samtidig med at miljøpåvirkninger skal reduceres, er samtidig med til at skabe forandring og større forventninger.
Peristaltiske pumper, som f.eks. sortimentet af Qdos-pumper til kemikaliedosering fra Watson-Marlow Fluid Technology Solutions (WMFTS), doserer med høj præcision og trinvis præcisionsindstilling fra 0,1 til 2.000 ml i minuttet. Ved kun at bruge det nødvendige reduceres mængden af og omkostningerne til kemikalier.
2. På højde med reglerne
I takt med at operatører af anlæg til spildevandsbehandling in situ i kommuner og industrisektorer søger at opgradere deres udstyr for at opfylde strengere myndighedskrav, ændrer reglerne sig også. Eksempelvis fremgår det af Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand, at senest i 2040 skal alt vand, der udledes til miljøet fra rensningsanlæg, som behandler spildevand fra 100.000 personer og derover, være uden lægemidler, pesticider, antibiotika, produktionskemikalier og andre skadelige stoffer. Det betyder et øget omfang af spildevandsbehandling.
I USA fastsætter den amerikanske miljøstyrelses lov om drikkevand de gældende lovgrænser for mere end 90 forurenende stoffer i drikkevand. De ændrer sig løbende, og der kommer nye til regelmæssigt. Lovgrænsen for et forurenende stof er det niveau, der er sikkert for menneskers sundhed, og som kan opnås af vandbehandlingssystemer ved hjælp af den bedste teknologi, som er tilgængelig. De amerikanske miljøregler fastsætter desuden tidsplaner og metoder for vandprøvning, som anlæggene skal overholde.
I takt med et stigende behov for større åbenhed om mål og parametre for bæredygtighed påhviler det leverandører såsom WMFTS at hjælpe kunder med at optimere deres kemikalieanvendelse og undgå risici for udledning af forurenende stoffer til miljøet. Renset spildevand skal opfylde høje kvalitetsstandarder, inden det udledes til miljøet. Upræcis dosering og overtrædelse af reglerne kan resultere i store bøder og skade en virksomheds omdømme.
3. Sikkerheden først
Sundheds- og sikkerhedsprofilen for pumper er en vigtig faktor, som anlægsledere skal tage højde for; Qdos-pumper har lækagedetektorer, som stopper pumpen automatisk og advarer operatøren i tilfælde af pumpehovedsvigt.
Pumperne er uafhængige, og når ventilerne er lukket, kan pumpehovedet nemt og hurtigt udskiftes uden værktøj eller udslip til sikker vedligeholdelse. Det mindsker risikoen for, at operatører kommer i kontakt med kemikalier, og forebygger udledning af kemikalier til miljøet.
Til sammenligning skal andre pumpetyper adskilles ved behov for reparation og vedligeholdelse med risiko for udslip af kemikalier og risiko for, at operatørpersonale kommer i kontakt med kemikalier.
4. Optimering af udstyrets effektivitet
Med Qdos-pumper fra WMFTS kan operatører spare anlægsudgifter og vise, at de anvender bedste praksis. Peristaltiske pumper er veletablerede på markedet, har lang levetid og kræver hverken pulseringsdæmpere eller udluftnings- og modtryksventiler.
Qdos-pumper har længere vedligeholdelsesintervaller og er hurtige at vedligeholde. Det mindsker nedetiden for processer, hurtigere genoptagelse af processer og lavere samlede omkostninger.
Med Qdos-pumpernes høje præcision kan der anvendes mere koncentrerede kemikalier og mindre doseringssystemer, der er mere effektive, hvilket endvidere reducerer energi- og transportomkostningerne. Desuden betyder den præcise, lineære og repeterbare kemikaliedosering, at der kan anvendes mindre kemikaliemængder, selv under skiftende procesforhold.
5. Større bæredygtighed
Kommuner og industrivirksomheder søger i stigende grad at reducere deres sårbarhed over for udfordrende driftsforhold ved at spare på og genbruge vand. Nogle virksomheder tester alle procestrin i driften af deres anlæg til spildevandsbehandling in situ for at sikre, de fungerer så effektivt som muligt. Fordelene er et lavere vandaftryk og reducerede forsyningsomkostninger.
Det er vigtige faktorer, især hvor vandforvaltning in situ påvirker lokalsamfund direkte, og fordi forbrugerne i højere grad er mere på forkant i forhold til miljøet. Ved at indføre bedste praksis i spildevandsrensning og afdække muligheder for effektiv anvendelse af vand på alle trin i processen kan der implementeres bæredygtige metoder.
Peristaltiske Qdos-pumper er udviklet med tanke på bæredygtighed og er løsninger med lang levetid, høj driftsikkerhed og nem vedligeholdelse. I samarbejde med EcoVadis har WMFTS opnået guldcertificering for bæredygtig virksomhedsdrift.
6. Håndgribelige effektivitetsgevinster
Efter installation af en Qdos-doseringspumpe på rensningsanlægget i byen Hessisch-Lichtenau i Tyskland har man med pumpeteknologiens præcise og driftsikre kemikaliedosering opnået markant lavere CO2-udledning og reducerede miljørisici.
Som et resultat af installationen af en Qdos CWT-pumpe (Conveying Wave Technology) opfylder rensningsanlægget nu strenge grænser for miljøudledning ved hjælp af præcis og driftsikker dosering af jernkloridsulfat ved rensning af spildevand. Derved blev fosforbelastningen reduceret med 97,5 % i det første år efter installationen.
Med vanskelige udfordringer for at opfylde strenge myndighedskrav, reducere anlægsudgifter og stræbe efter bæredygtighed kan præcis kemikaliedosering hjælpe operatører af anlæg til spildevandsbehandling in situ med at øge effektiviteten løbende. De potentielle besparelser overordnet set ved valg af den rette doseringspumpe og en investering nu for at opnå besparelser fremover bør ikke undervurderes og vil hjælpe forsyningsvirksomheder med at drive deres anlæg med større præcision, effektivitet og styr på omkostningerne.
Få mere at vide om peristaltiske Qdos-pumper til kemikaliedosering
Verdens førende producent af peristaltiske pumper og tilhørende væskebaneteknologier
Hvis I vil bestille et produkt eller har spørgsmål, kan I ringe til +45 43 94 00 65 eller